Mine
oldeforældre Morten Sørensen og Maren Jensen var højhellige |
|
| Indhold 1. Mine oldeforældre var højhellige 2. Mine oldeforældre Morten Sørensen og Maren Jensen 3. Deres børn 4. Deres vielse på tingstedet i Herning 5. Morten Sørensens forældre 6. Maren Jensens forældre 7. Morten Sørensens slægt 8. Maren Jensens slægt 9. Gravers Troelsen og Maren Christensdatters børn på Vesterholm 10.De højhellige og Jens Hau.
Denne beretning om min morfars slægt er ikke en egentlig slægtsbog men en slægtsoversigt, der i rimeligt omfang giver et billede af, hvor slægten hører hjemme, nemlig i Hammerum herred, og slægtens forbindelse med dømmerbevægelsen. 1.Mine oldeforældre var højhellige. Min morfars forældre
Morten Sørensen og Maren Jensen stod en lang årrække
uden for folkekirken. De tilhørte Jens Haugs parti, de såkaldte
dømmere - eller som de kaldtes i daglig tale:De højhellige.
Morten Sørensen døbte selv de 4 ældste af børnene,
som hverken kom i kirke i forbindelse med dåb eller konfirmation.
De blev dog alle viet i sognets kirke. Min morfar, den sidste af børnene,
blev fremstillet i kirken og konfirmeret på normal vis. Deres forhold
til folkekirken er vel, som tiden gik, normaliseret igen. |
7.
Morten Sørensens slægt Morten Sørens far:Søren Christian Andersen var fra Hollingholt i Sunds sogn født 1802 som søn af Anders Sørensen Anders Sørensen (Morten Sørensens farfar)
var først gift med Barbara Maria Christensdatter født ca
1733 og død i Hollingholt 1785 (52 år gl.). Anders Sørensen
blev gift igen 1785 den 9. nov i Tjørring med Kirsten Jensdatter,født
i Tjørring sogn 1761, død i Hollingholt 1838 (77 år
gl.) Peder Troelsen og
Lene Catrine Thøgersdatter blev gift Peder Troelsen var
fra Gellerup f. 1751 som søn af Lene Catrine Thøgersdatter
var fra Ikast f. 1755 som datter af Thøger Hjuulsgaard, ca 1704-1758.Hendes
søskende:Las f. 1744 og Jørgen f. 1752.
|
| 2.
Mine oldeforældre
Min morfars far: Morten Sørensen, 1831-1918. Efter vielsen i 1868 bosatte de sig i Tvis i Aulum sogn, hvor han var husmand. Efter at børnene er fløjet fra reden, er de flyttet til Skjerk. Morten Sørensen blev født i Hollingholt i Sunds sogn i 1831 den 10. april som søn af indsidder og hjulmand Søren Christian Andersen og hustru Gertrud Catrine Pedersdatter af Hollingholt. Han blev døbt den 29. maj i kirken, og konfirmeret i Sunds kirke i 1846 den 19. maj (l.s. efter påske). Han er vaccineret d. 20/1 1831 af Jensen. Morten Sørensen døde i Skjerk i Aulum sogn i 1918 den 17. nov., 87 år gl., og blev begravet den 22. nov. Morten Sørensen og Maren Jensen indgik borgerligt ægteskab på tingstedet i Herning i 1868 den 22. februar i overværelse af retsvidnerne J.B. Madsen og Th. Christensen. (Note 1). Maren Jensen blev født i Gjellerup sogn i 1840
den 3. juli som datter af Jens Christian Graversen og Jakobine Andersdatter,
husfolk i Gadgaardhus. Han glarmester. Hun blev døbt i kirken den
12. juli (4. søndag efter trinitatis) og konfirmeret i Gjellerup
kirke i 1855 den 15. april (1. søndag efter påske). Maren Jensen døde i Skjerk i Aulum sogn i 1914 den 25. jan. (73 år gl.) og blev begravet den 29. jan. 3.Morten Sørensen og Maren Jensens børn: 1. Trine Mortensen født i Tved 1869 den 16. februar, døbt samme dag af faderen. Forældrene hører til Jens Haugs Parti. Hun blev gift med
købmand i Aulum Kirkeby ungkarl Peder Andersen, født i Vinderslev,
Lysgaard herred 1869 den 18. april, søn af gårdmand Søren
Christian Andersen og hustru Sidsel Kirstine Andersen af Vinderslev. 2. Søren
Christian Mortensen født i Tved 1871 den 4. januar og
døbt af faderen samme dag. Forældrene hører til Jens
Haugs Parti. |
8.
Maren Jensens slægt
Maren Jensens far Jens Christian Graversen var fra Vesterholm i Herning sogn, hvor han blev født 1810 som søn af Gravers Troelsen og Maren Christensdatter
Troels Vådde Graversen var fra Birk i Gellerup sogn født 1725 som søn af Gravers Troelsen, ca 1703-84, og Kirsten Olufsdatter, ca 1697-1765, viet 1723 i Gellerup. Søsteren Karen født 1739. Mette Pedersdatter var fra Herning formodentlig født 1727 som datter af Peder Christensen, Gullestrup. Jens Christian Graversens mor Maren Christensdatter var fra Birk i Gellerup sogn født 1764 som datter af Christen Simmelkær, ca 1729-1770. Jens Christian Graversens forældre Gravers Troelsen
og Maren Christensdatter, viet 1793 3. maj i Gellerup, bosatte sig i Herning
sogn ved Lillelund (FT 1801:"Lanlund"). Anders Jacobsen (Maren
Jensens morfar) var fra Timring sogn født 1779 som søn af
Jacob Andersen, 1741-, og Kirsten Jensdatter, ca 1740-, viet 1774 den
24. nov i Vildbjerg kirke. (Jacob Andersen født 1741 Birkmose i
Timring sogn, døbt den 10. dec., var søn af Anders Jacobsen) Kirsten Andersdatter (Maren Jensens mormor) var fra Gullestrup i Herning sogn født 1780 som datter af Anders Troelsen,ca 1735-1807, og Maren Mikkelsdatter,ca 1749-1806 ,datter af Mikkel Christensen, Gullestrup, viet 1774 30. juni i Herning. Deres børn:Mikkel f. 1775 - Anna og Mette f. 1777 - Mikkel f. 1783 - Kirsten f. 1784 - og Jens f. 1786. Anders Troelsen var tidligere gift med Kirsten Larsdatter, Las Kiærsgaards datter i Gullestrup, ca.1734-1773, viet 1763 i Herning. Deres Børn: Lars f. 1763/66 - Troels f. ca 1769 - Christen f. ca 1770 - Jens f. ca 1771 - Mette f. ca 1771. Anders Troelsen f.
ca. 1735 i Tjørring var søn af Troels |
| 3.
Jens Christian Mortensen født i Tved 1873 den 27. april,
hjemmedøbt samme dag af faderen. Forældrene hører
til Jens Haugs Parti. 4. Jakob
Christian Mortensen født i Tved 1876 den 28. jan. og hjemmedøbt
dagen efter af faderen. "Forældrene er udtrådte af Folkekirken
og høre til de såkaldte dømmere". 5. Frederik Christian Mortensen (min morfar) født i Tved 1878 den 6. okt., hjemmedøbt dagen efter, formodentlig af præsten, og fremstillet i kirken den 13. okt. båret af konen Margrethe Justesen i Skjerk Mølle. Faddere:Møller Jens Sørensen ibid, Gårdmand Niels Just Pedersen i Skjerk og Pigen Mariane Justesen. Konfirmeret i Aulum kirke 1892 den 2. okt. Gift med Pige Ane
Marie Larsen Damkjær (min mormor) af Vejle Sønder
Mark, født i Vejle 1879 den 18. marts som datter af husmand Lars
Laursen Damkjær (Note 2) og hustru Ane Kirstine Mikkeline Jensen
i Vejle. |
9.
Gravers Troelsens og Maren Christendatters børn på Vesterholm.
1. Troels Graversen født 1795 ved Lillelund og
døbt palmesøndag den 29. marts. Han overtog som nævnt
Vesterholm efter faderens død. Han var foruden gårdejer også
handelsmand og fik forskellige tillidshverv bl.a. sognefoged. Han blev
en af lederne inden for dømmerbevægelsen. 2. Christen Graversen født 1797 i Vesterholm. Han blev husmand og gårdmand i Lind by i Rind sogn. 3. Datteren Mette Graversdatter blev født 1799 ved Lillelund men jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Hun er formodentlig død som lille. 4. Jacob Graversen blev født 1802 den 26. april i Lillelund, hvor faderen var husmand (nu med tilføjelsen "Vesterholm"). Han blev konfirmeret 1817. 5. Peder Graversen blev født 1806 den 22. dec. i Vesterholm. Han bosatte sig i Gullestrup, hvor han blev husmand og smed. Også han blev en af de ledende inden for dømmerbevægelsen. Han døde 1894 den 17 jan i Gullestrup, Herning sogn. I anm.:"Var i en lang årrække leder af det separatistiske parti Dømmerne eller de højhellige". Han blev 87 år gl.6.
Jens Christian Graversen, Maren Jensens far,født 1810 i Vesterholm
og døbt den 30. marts, konfirmeret 1823 i Herning. Han bosatte
sig i Gellerup, hvor han blev husmand og tømrer og glarmester.
Vækkelsen i
Hammerum herred begyndte faktisk i Snejbjerg, da Kr. Idom 1844 slog sig
ned her. Han blev her kun til 1848, men han fik afgørende betydning
(s.822) (Note 3). 1. Indre mission, ledet af Kr. Idom og lærer Kr. Jacobsen, der var lærer i Tanderup-Amtrup 1864-75, m.fl. 2. Dømmerne, ledet af Peder Gravesen. De dannede en særlig menighed i Tjørring. 3. Luthersk missionsforening. |
4.Deres vielse på tingstedet i Herning Aar 1868 den 22de
Februar blev paa Tingstedet i Herning nærværende Protokol
administreret af undertegnedeherredsfoged i overværelse af Retsvidnerne
J.B.Madsen og Th. Christensen. Søren Christian
Andersen, 1802-1882, og Han var indsidder og hjulmand i Hollingholt i Sunds sogn. Søren Christian
Andersen blev født 1802 (døbt den 31. maj) i Hollingholt,
Sunds sogn, som søn af Anders Sørensen og Kirsten Jensdatter. Søren Christian Andersen og Gjertrud Catrine Pedersdatter blev viet 1822 den 24. marts i Gjellerup kirke. Gjertrud Catrine
Pedersdatter blev født 1797 (døbt 26. nov) i Gjellerup som
datter af Peder Trouelsen og hustru Leene Catrine Tøgersdatter. Deres børn: Peder Christian Sørensen, født 1828 den 30. nov i Hollingholt - Morten Sørensen, født 1831 den 10. april, døbt den 29. maj, og konfirmeret 1846 den 19. april. Rejser til Tjørring sogn, nov 1850, hvor gården Vesterholm ligger. - Christen Sørensen, født 1833 den 18. aug.- Niels Sørensen, født 1835 den 14. nov - Otto Sørensen, født 1838 den 2. februar - Jens Sørensen, født 1840. |
Mens
vækkelsen i Snejbjerg sogn som de fleste steder gled ind i Indre Mission,
udviklede det sig i Tjørring således, at dømmerpartiet
her kom til at øve særlig indflydelse. (Se Sal-Vinderup). Jens Hau var deres leder. I Vorgod var H.P. Clemmensen leder, i Tjørring var smed Peder Gravesen (død 1894) leder (se s.780f). Han boede i Tjørring, var en lille, begavet mand, energisk, hård og målbevidst, skarp i ord og meninger. Efterhånden som spaltningen gennem privatadministration af nadveren ved husfaderen ("præst") blev større og større, løstes forbindelsen med kirken. Faderen døbte selv børnene, og i kirkebøgerne indførtes de med navne som separatister, fanatikere eller dømmere i anm. Dødfødte børn gik fortabt. Alle uden for kredsen fordømtes som kættere. Man fordømte også al tale om omvendelse efter døden osv. De havde deres egen etik. Præsterne måtte ikke få løn og mellemtingene var forbudt. 1865
deltes det lille dømmersamfund i 2 partier. Det var spm. om nadveren,
der splittede dem. P.C.Pedersen valgtes til deres "præst", han holdt selv skole med sine børn. Nordpå valgte de Jens Hau til "præst". jfr. de stærke jyder på Vejleegnen. Flere trådte nu ind i Folkekirken igen. P.C. Pedersen trådte ind i folkekirken nogle år senere, da hans børn blev konfirmeret i Gjellerup. 1907 opløstes denne del af dømmerne. Den reformerte fløj
fortsatte energisk, først med P. Gravesen som "præst",
derefter med hans søn, Chr. Pedersen (død 1896, 45 år.).
Men han forfaldt til spiritus. De to partier (dømmerne var det mindste) stod i mange år med skarp front over for hinanden. Ellen Marie Maarbjerg følte sig draget mod dømmerne, og det var svært for hendes mand, Jens Maarbjerg (vækkelsens leder i Sal og omegn). Hun gik til dømmernes møder, kom hjem og bebrejdede sin mand, at han var lunken. Jens Hau sagde, at de, der ikke sluttede sig til ham, gik lige i helvede, han talte meget om helvede. "Du skal komme til at brænde nederst i helvede". Om de udøbte
børns skæbne,s.553. En del mente, at de udøbte børn
gik til helvede... Rind-Herning sogne,s.780:Christen
Pedersen Idom kom hertil i 1844 og med ham begyndte vækkelsen. Troels Gravesen
blev omvendt omkr. krigen 1848-50, men sin omvendelse talte han ikke meget
om. |
| 6.Maren Jensens forældre: Jens Christian Graversen, 1810-1898, og Han var glarmester og jordbruger i Gjellerup sogn. Jens Christian Graversen
er født på Vesterholm i Herning sogn 1810 (døbt 30.
marts) som søn af gårdmand Gravers Troelsen og hustru Maren
Christensdatter. Konfirmeret 1823 i Herning sogn. Jens Christian Graversen var først gift 1834 19. dec i Gellerup med Kirsten Olesdatter,1807-37, datter af Ole Christensen (Frølund) og Bennet Sørensdatter. Jens Christian Gravesen og Jacobine Andersdatter viet 1837 den 31. oktober i Herning kirke. Jacobine Andersdatter
(og tvillingsøsteren Kirsten) blev født 1810 (døbt
den 19. aug) i Gullestrup i Herning sogn som datter af gårdmand
Anders Jacobsen og hustru Kirsten Andersdatter.
|
Den
store splittelse kom med en strid om dåben, 1. De højhellige
havde smed Peder Gravesen, Grøderis, som leder; de udviklede sig
til at blive "dømmere" i forbindelse med de ligesindede
kredse i Sal, hvor Jens Hau var leder. De isolerede sig helt fra kirken,
husfaderen døbte selv sine børn, de holdt deres egne møder
med altergang, og Peder Gravesen var deres "præst". Chr.IIIs
bibel, Luthers skrifter, Kingos salmebog var deres rettesnor. Det var klart, at dømmerne ville reformere hele kirken og skolen. I sommeren 1856 holdt de en meget omtalt altergang på Vesterholm. Da pastor Falkenskjold(1852-57) talte om omvendelse efter døden, fik han de højhellige endnu stærkere imod sig. P. Gravesens indflydelse og selvfølelse voksede efterhånden mægtigt, hans hårde natur udviklede sig til herskesyge. 1857 havde dømmerne i Herning fået tilladelse til at bruge Kingos salmebog. Stridigheder mellem dømmerne og præsten Johan Boye(1857-69) førte snart til et brud. 1861 betragtedes dømmerne som udtrådt af folkekirken. 2. Den anden gruppe de lavhellige, så med stor sorg på denne udvikling. De blev i kirken på grund af Anders Stubkjær fra Bording og senere Indre Mission. Kilder:Ovenstående
beskrivelse af dømmerbevægelsen er et referat af: Noter 1. Protokol for borgerlige
ægteskaber i Hammerum herred. 3. Dansk Præste- og sognehistorie 1849-1949 (1962), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, VI. Viborg stift. København 1963. Øster Velling
februar 1992 |
| Til forsiden Slægtshistorie | |